hvilende hund

5 tips til hvordan du opretholder en sund og aktiv livsstil for din hund

advfd3

Hunden siges at være menneskets bedste ven. Derfor er det bedste kun godt nok, når det kommer til vores firebenet ven. Og ligeledes som os mennesker, så har vores hund brug for en aktiv livsstil med sunde kostvaner og jævnlig motion. Dog kan det som hundeejer godt være svært at vide hvordan, man helt præcis sørger for at opretholde denne sunde livsstilsform for sin hund. Her får du 5 tips til hvordan.

 

Det rette foder

Noget af det vigtigste man som hundeejer bør sørge for, for at sikre en sund livsstilsform for sin hund, det er at den opretholder en sund vægt og muskelmasse igennem hele livet. Derfor har det stor betydning at udvælge det rette foder, som indeholder den rette mængde af næringsstoffer. Du bør som udgangspunkt derfor altid gå efter afbalanceret kvalitetsfoder, som indeholder protein af animalsk oprindelse. Dette vil sige kød eller fisk, da din hund har brug for et højt indtag af kvalitetsprotein, for at kunne fungere optimalt.

 

Regelmæssig motion

Ligesom os mennesker så er det også vigtigt for hunde med regelmæssig motion, for at holde deres kroppe i gang. Derfor er det vigtigt at motionere sin hund flere gange om dagen. Dette kan man blandt andet sørge for igennem gåture eller leg ud i haven.

Det kan derfor også være en fordel at investere i noget spændende og aktiverende legetøj og hundeudstyr, som kan være med til at aktivere din hund både fysisk og mentalt.

Sunde tænder

Undersøgelser viser at tandproblemer og mundhuleproblemer er nogle af de mest almindelige og hyppigste sundhedsproblemer for voksne hunde. Derfor er det super vigtigt at tjekke op på sin hunds tænder jævnligt og være opmærksom på dårlig ånde. Dårlige tænder kan nemlig ikke blot føre til tandsten og tandpine hos din hund, men kan også resultere i infektioner andre steder i kroppen, fordi bakterierne transporteres via kredsløbet og dermed rundt i kroppen.

 

Det anbefales derfor, at man børster sin hunds tænder ugentligt og tilbyder den tandrensende godbider. Der findes ligeledes også et stort udvalg af tandrensende legetøj og hundeudstyr, som kan være en fordel at benytte sig af.

hund

Årligt sundhedstjek hos dyrlægen

Da dyr desværre ikke kan tale, og dermed heller ikke selv kan udtrykke, når de har ondt eller føler sig skidt tilpas, så er det vigtigt jævnligt at få et sundhedstjek af din hund hos dyrlægen. Dyrlægen vil kunne hjælpe dig med at finde de rette løsninger på, hvordan du opretholder et godt helbred hos din hund og vil hjælpe din hund på bedst mulige måde, hvis der er tegn på sundhedsproblemer.

 

Giv din hund mulighed for at hvile ud

Det femte og sidste gode tips til hvordan du opretholder en sund livsstil hos din hund, det er ved at lade den trække sig og hvile ud indimellem. Ligesom os mennesker så har hunden også brug for en ”time out” af og til, da det tager meget på hundens energi at være med i familiens aktiviteter hver dag. Bliver din hund jævnligt overstimuleret, så kan det resultere i, at den ender med stres. Derfor er det altså vigtigt at give den lov til at trække sig og hvile ud uden at blive forstyrret indimellem.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *