yogatræning

Så mange fordele er der ved yoga og meditation

advfd3

Yoga er blevet en populær og verdensomspændende motionsform, hvilket der er mange årsager til. Yoga er nemlig ikke blot godt for kroppen og dens smidighed, men styrker samtidig også dit helbred på mange forskellige punkter. Læs med her, og bliv klogere på yogaens mange fordele.

Hvad er yoga?

Yoga betyder at forene og er en flere tusinde år gammel metode, som stammer fra Indien og som har til formål at skabe forening mellem krop og sind. Gennem forskellige kropstillinger, vejrtrækningsteknikker, afspændings – og meditationsøvelser hjælpes du til at komme i en naturlig tilstand af balance samt komme i tættere kontakt med din indre lykke, fred og kærlighed.

 

Yoga benyttes ofte som et led i personlig udvikling, men flere undersøgelser har også bevist, at yoga kan være med til at reducere forskellige lidelser såsom: Smerter i ryggen, hovedpine, stres. søvnløshed, depression, hjertesygdomme og mange flere.

Styrk din muskulatur

Selvom det kan lyde som at yoga er forholdsvis afslappende og kun handler om vejrtrækningsøvelser og meditation, så skal man ikke undervurdere dens hårdhedsgrad. Mange yogaøvelser er super hårde og styrker kroppen og dens muskler i næsten samme grad, som når man løfter på vægte nede i fitnesscenteret.

 

Så selvom yoga måske lyder en smule feminint, så er det altså også oplagt at prøve som mand, hvis man ønsker at udfordre sin krop og arbejde med sine muskler på en helt ny måde. Faktisk er yoga hårdere, jo stærkere du er, så der skulle være udfordring nok at tage fat på, ligegyldigt hvor god i form du er.

 

I modsætning til når man løfter vægte, så styrker yogaen desuden også musklerne på en sundere måde, i det, at det udelukkende er ens egen krop som bruges under øvelserne. Dog skal man stadig mærke efter ens krop signaler, således at du ikke kommer til at overbelaste din krop.

Bliv lykkeligere

Forskning viser også at gennem yogaøvelser og meditation, der vil du komme til at føle dig langt lykkeligere. Yogaen reducerer nemlig udmattelse og negativ affekt og giver en følelse af langt mere energi. Mange har også udtalt, at de har haft en langt større følelse af kontrol og følt sig mere i balance blot efter få minutters yoga øvelser.

Dyrk yoga hvor som helst

Er man typen der ikke bryder sig om fitnesscentre og holdtræning, så er yoga også en super god løsning. Da du som tidligere nævnt ikke skal bruge andet end dig selv, så kan man meget nemt dyrke yoga nærmest hvor som helst, man ønsker. Det kan både være hjemme i stuen, på soveværelse, i køkkenet eller badeværelset, alt afhængig af hvor du føler dig bedst tilpas.

yogafitness

Hvis du dog skulle komme ud for at mangle inspiration eller søge udfordring, så findes der også et stort udvalg af forskellige yogaredskaber, som kan pifte din træning op. På mange yogasider vil du kunne finde et stort udvalg af forskellige yogaredskaber såsom yogamåtter, yogatøj, yogamusik, yogabøger, yogafilm og meget mere. Klik her og få et indblik i det store udvalg.

Yoga for nybegyndere

Mange yogaøvelser kan som nybegynder godt være sværere og gøre lidt ondt i kroppen i starten. Men jo oftere du dyrker de forskellige øvelser, jo smidigere og rutineret bliver din krop også. Yoga kræver øvelse og træning ligesom alle andre sportsgrene

Du skal selvfølgelig ikke starte ud med de øvelser, som er velegnet til øvede yogaudøvere, da dette ville tage hårdt på din krop. Men begynd derimod med de mange øvelser, som der er velegnet til nybegyndere og hav tålmodighed. Det bliver det hele værd i det lange løb, når du er blevet gladere, pludselig føler mere overskud og er kommet i tættere kontakt med din indre ro.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *