vaner

Gode og dårlige vaner – sådan ændrer du dit mindset

advfd3

Sådan ændrer du dine vaner

De fleste mennesker har én eller flere vaner, de gerne vil ændre. Af samme grund kickstarter mange derfor nytåret med en række af nytårsforsæt men ender med at skuffe sig selv. Det er nemlig ikke nemt at ændre hverken vaner eller livsstil. Og vaner er ikke nødvendigvis dårlige – vaner gør, at vi ikke behøver overveje hvert eneste skridt, vi tager, idet vi blot gør de ting, der er nødvendige, og som vi plejer.

Problemet opstår, når vi gør ting, der ikke nødvendigvis er gode for os.

Sæt dig et mål

Måske vil du gerne tabe dig? Stoppe med at ryge? Eller lade være med at tjekke din mobil konstant? Udover et hovedmål, er det alfa og omega at sætte dig en masse delmål. Det er naturligvis vigtigt at have fokus på målet, men det er endnu vigtigere at fejre de små sejre undervejs. Det vil være de små sejre, der hjælper dig med at holde motivationen oppe på vejen mod det endelige mål. Aftal eventuelt med dig selv, at du må give dig selv en lille belønning, når du rammer et delmål.

Tid og små skridt

Tid og små skridt

Forskere siger, at det tager mellem 30 og 60 dage at ændre en vane. Måske har du flere dårlige vaner, du gerne vil ændre. Tag én dårlig vane af gangen – forsøger du at ændre alt på én gang, vil din chance for succes være minimal. Ændring af vaner skal tages i små bidder. Du skal være stålsat på at ændre den, og du skal blive ved med at holde fast i din ændring, indtil den bliver en vane. 

Viljestyrke

Din viljestyrke er stærkest om morgenen, og den bliver svagere og svagere, jo længere ud på dagen, du kommer. De største udfordringer bør du derfor klare først på dagen. Det er for eksempel nemmere at holde sig fra slik i supermarkedet, hvis du handler ind som noget af det første på dagen – i modsætning til, hvis du handler ind efter arbejde, hvor du er træt og uden overskud. 

dårlige triggers

Lad være med at slå dig selv i hovedet

Du vil med stor sandsynlighed falde i den gamle vane igen . Vaner er en indgroet del af os, og det er normalt at falde tilbage. Det er uanset, om det handler om livsstilsændring, ændring af adfærd eller noget helt tredje. Lad være med at være for hård ved dig selv og fokuser i stedet på, at du jo netop har vist, at du godt kunne. Op på hesten igen.

Ud med de dårlige triggers, ind med de gode

Der findes uendeligt mange dårlige triggers, som netop kan få din dårlige vane retur i raketfart – for eksempel slikskabet derhjemme. Giv det dødsstødet, og placér i stedet en skål med friskudskårne grøntsager og frugter på bordet. Tag træningstøjet med på arbejde, så du kan tage direkte ned i fitnesscentret efter arbejde, i stedet for at skulle hjem forbi din sofa.

Og husk så igen; Det tager tid at ændre vane, så vær tålmodig!


Artiklen indeholder ikke redaktionelt stof og er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *