æbletræ

Sådan vælger du det rigtige æbletræ til haven

advfd3

Der kan være mange gode grunde til at få et æbletræ i haven. Ikke alene er et æbletræ et enormt flot træ, der blomstrer visse dele af året og bidrager med en særlig hjemlig og hyggelig stemning, der er også altid noget særlig over at spise noget, man selv har dyrket i egen have.

Men der er stor forskel på æbletræer. Der findes nemlig en lang række af forskellige sorter, som har forskellige egenskaber. Her får du en guide til, hvordan du vælger det rigtige æbletræ til netop din have.

Mange sorter

Der findes mere end 700 forskellige æblesorter. Heraf er mere end 300 danske. Det betyder naturligvis, at det kan være rigtig svært at vælge, hvilken sort, der er den rigtige – især hvis man ikke har den store kendskab til æbler.

æbletræ

Du kan enten bruge lidt tid på at sætte dig ind i de forskellige sorter, eller du kan vælge en af de mest populære æblesorter i danske haver. Femten anbefalelsesværdige sorter til den danske have er:

  • Discovery
  • Belle De Booskop
  • Maribelle
  • Guldborg
  • Rød Ananas
  • Pigeon
  • James Grieve
  • Holstener Cox
  • Aroma
  • Cox Orange
  • Ahrista
  • Filippa
  • Rubinola
  • Ingrid Marie
  • Elsar

Disse æblesorter er blandt de mest populære og også blandt de bedste, hvis du skal have et æbletræ i haven for første gang.

Hvad skal man tage hensyn til?

Når du skal vælge, hvilken æblesort du skal have i din have, skal du først og fremmest overveje, hvad din primære hensigt er med din æbletræ. Ønsker du først og fremmest et pænt og hyggeligt træ, der bidrager med lidt hjemlig stemning? Eller ønsker du dig måske mest et træ, der kan producere lækre og smagfulde frugter, som du både kan spise friske og som ingrediens i forskellige lækre retter? Disse overvejelser kan have stor indflydelse på, hvilken træ du får mest glæde af.

Der er primært fem faktorer, du bør have med i dine overvejelser, når du vælger din æblesort:

  • Udbytte: Hvor mange æbler får du fra træet?
  • Smag: Ønsker du at spise dine æbler, skal du naturligvis også tænke på smagen, når du vælger din sort.
  • Vækstkraft: Denne faktor siger noget om, hvor stort æbletræet ender med at blive. Har du en lille have, er det selvfølgelig bedst at vælge en af de sorter, som ikke bliver så store, mens du i en større have godt kan vælge en større sort.
  • Sundhed: Nogle æblesorter er sundere end andre. Det skal forstås sådan, at nogle sorter er mere modstandsdygtige over for forskellige sygdomme. Især hvis du er nybegynder inden for æbletræer, er det en god idé at vælge en sort, der er god til at modstå sygdomme.
  • Høsttidspunkt: Ikke alle æblesorter modnes samtidig. Afhængigt af hvornår du vil kunne høste dine æbler, kan du derfor vælge en sort, der kan høstes tidligt eller senere på året.

æbletærte


Artiklen indeholder ikke redaktionelt stof og er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *